er just ifærd med at spille kort om de penge de har i sine lommer. Og mens skibets officerer inde i kahytten sidder ivrig optat med denne fængslende beskjæftigelse, gjør skuden der er betroet i deres varetægt, sine skjæbnesvangre rundture omkring det dragende svælg.
Kredsen der under den første rundtur beskrives omkring svælget er endnu saa vid at det hele næsten ser ud som en fareløs sport. Men der er det lumske ved denne kreds, at skjønt den ser ud som en cirkel, løber den ikke som en virkelig cirkellinje tilbage i sig selv; dragsuget har nemlig under hele rundturen git den en umærkelig men jevn liden bøjning indover mod svælget, og derved forvandlet den fra en cirkel til en indadgaaende spirallinje. Og i denne farlige linje fortsætter skuden sit løb. Hver ny rundtur bringer den derfor nærmere svælget. Hidsig øger den hvergang sin fart, som vil den sprænge ud af den fatale linje — men hvergang er det lumske dragsug blit stærkere, og tvinger den med uimodstaaelig magt til, mathematisk nøjagtig, at fortsætte linjen. Hidsigere og hidsigere øger skuden sin fart, men det ubønhørlige dragsug slipper ikke sit tag i den — og i vildere og vildere løb bærer det afsted mod den visse undergang.
Vildere og vildere raser ogsaa imens spille-lidenskaben derinde i kahytten. Ogsaa pengene synes grebne af en malstrøm, der ustanselig suger dem ned i sit svælg... hele tiden er det bare én der vinder... altid taber alle de andre ... uafladelig øges indsatserne; de tabende maa jo ha sine penge tilbage ... men bestandig taber de paany, om igjen og ustanselig
