udbetales til aktionærerne — og om lørdagen vil der altsaa ligge 108 millioner i bankernes kasser. Skulde nu industrien, hvis udgifter pludselig er steget fra 72 millioner til 100, denne lørdag som de forrige lørdager ud med 12 millioner kontant til aktionærerne, da vilde ganske vist bankerne komme 4 millioner tilkort. Men det er slet ikke tilfældet. Alle de folk som tjener de 12 millioner, tjener dem nemlig nu ud over sit forbrug. Industri-funktionærerne, som endelig allesammen er kommen i virksomhed igjen og oppebærer sine gamle gager, kan nu som før krisen leve af sin løn, og har ingen brug for sit aktie-udbytte. Og hvad ejendomsbesidderne angaar, saa tjener de slet ikke de 6 millioner der falder i udbytte paa deres aktier — saalidt som de tjener den halve million de har i rente. Baade disse 6½ million, og desuden en halv million af de penge de har staaende i bankerne, gaar med til at betale deres pantelaansrente. Da de 12 millioners udbytte saaledes udelukkende tjenes af folk, der ikke har brug for dem, blir de simpelthen staaende i bankerne, og industrien hæver dem for de folks regning der har tat aktier i luxusapparatet. Industrien har altsaa kun brug for de 100 millioner, hvortil dens udgifter beløber sig, og bankerne kommer følgelig ikke 4 millioner tilkort, de faar tværtimod 8 millioner tilovers.
Men disse 8 millioner er jo dem der blev sat ud af cirkulation ved at huslejen reducertes. Ejendomsbesidderne har siden den tid hver uge maattet ta dem af sine formuer og sætte dem i cirkulation igjen — og det er de ogsaa nødt til at gjøre denne lørdag.
