Atter maatte altsaa det større kvantum luxus-artikler man nu producerte, sælges for færre penge end det mindre kvantum man før havde produceret, og følgen var, at ogsaa luxus-produktionen kom i vanskeligheder, saa etablissement efter etablissement maatte stanse.
Falliternes og arbejdsstansningernes tid var altsaa inde baade for nødvendigheds-produktionen og for luxus-produktionen — og dermed var det forbi med de „gode tider“ ogsaa for befolkningen. Arbejdsløsheden voxte og arbejdslønnen sank for hver dag som gik, og jo mere befolkningens kjøbeevne derved reducertes, desto mindre tjentes der paa nødvendigheds-produktionen — og jo mindre der tjentes paa nødvendigheds-produktionen, desto flere arbejdsstansninger over hele linjen. Pengenes underfundighed hadde atter bragt produktionen ind under den automatiske bræmse — og nedover bar det mod elendigheds-niveauet.
KAPITEL II
Den vrede befolkning vil selv overta produktionen
for at organisere den — men det mislykkes
Da var det, at den tapre befolknings taalmodighed omsider brast: der gled som en mørk skygge ind i de smaa gule mænds ansigter, solglimtet i deres øjne blev borte, og man saa vredeslyn glimte frem isteden, mens de indignerede stak sine hoder sammen og raad-
