de fag hvis beholdninger viser sig at voxe, for tilslut at opnaa det resultat, at intet fags beholdninger hverken synker eller stiger mere — hvad der altsaa vil si at vor produktion endelig er naad frem til at holde menneskehedens fri forbrug stangen.
Og skulde vi i én eller nogle enkelte brancher ikke se os istand til at øge produktionen med den fart som er nødvendig for at det fri forbrug ikke helt skal tømme lagrene, nuvel da kundgjør vi det for menneskeheden og opfordrer alle og enhver til foreløbig saavidt muligt at spare paa vedkommende branchers produkter indtil en ny kundgjørelse underretter dem om at denne sparen er blit overflødig.
Efter kortere eller længere tids forløb vil verdens-produktionen paa denne maade være bragt fuldstændig iorden. Vi vil da selvfølgelig ha indrettet os slig, at de forskjellige slags produkter frembringes paa de steder hvor det er hensigtsmæssigst at frembringe dem — og vi vil til den ende ha fordelt os saadan paa jordens overflade, at befolkningens tæthed paa hvert enkelt sted staar i forhold til hvor stor en del af verdensproduktionen det er som udføres paa stedet. Vi vil videre ha sørget for at organisere vor produktion saaledes, at der ikke længer gives produktions-arbejde som i sig selv er ubehageligt — fordi ubehageligt arbejde i længden er enstydigt med uøkonomisk arbejde. Og hvad endelig produktionens kvalitet angaar, saa laver vi selvfølgelig kun første klasses produkter, fordi vi allesammen under os selv det bedste.
Det arbejde en saaledes organiseret verdens-produk-