Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/442

Og selv om man tænker sig at pengepisken ikke lægges ned over hele verden paa én gang men i ét land ad gangen efterhvert som de forskjellige landes befolkninger blir modne til at kaste al tvang overbord og leve sit liv i frihed — udsigten blir derfor ikke lysere. Blir nemlig menneskene overhovedet nogensinde modne til at leve sit liv i frihed da blir de det temmelig sikkert saa nogenlunde samtidig overalt. De mest fremskredne af de civiliserede nationer har ingenlunde nogen bedre chance for at kunne bryde ud af pengefælden end de andre — snarere tværtom. Thi efterhvert som et land skrider fremad i det der fortiden kaldes civilisation, blir „kampen for tilværelsen“ d. v. s. kampen om pengene stadig mer og mere tilspidset, og da landets indvaanere som følge deraf blir stadig ivrigere og ivrigere Mammons-dyrkere, faar de bestandig vanskeligere og vanskeligere for i det hele taget at kunne tænke sig muligheden af at pengepisken kan lægges væk. Troen paa pengenes uundværlighed er med andre ord nødvendigvis stærkere hos den mere end hos den mindre civiliserede nation. Denne forskjel gjør imidlertid ingenting hverken fra eller til. Selv hos de mindst fremskredne nationer er nemlig troen paa pengenes uundværlighed allerede nu saa klippefast, at baade de der selv svinger pengepisken og de der har den susende ned over sine rygstykker saagodtsom alle uden undtagelse er absolut paa det rene med at ideen om at afskaffe pengene er en komplet sindssvag idé som det ikke engang er umagen værd at granske for at komme tilbunds i;