Men ikke før er denne operationsbasis lavet færdig før det blir aabenbart for alle og enhver at dermed er revolutionens egentlige opgave allerede løst. Hele det produktions-arbejde som skal til for at dække det fri forbrug, er nemlig ikke større end at der gennemsnitlig kun falder en arbejdstid af et par timer om dagen paa hvert voxent menneske. Og ikke blot viser det sig at saagodtsom hvert eneste voxent menneske deltar i produktionen; men de gaar allesammen til disse par timers arbejde som til en munter liden leg, straalende glade over at kunne frembringe alt hvad de alle tilsammen magter at forbruge, blot ved hver dag at ta sig denne lille sunde og forfriskende motion, som de allesammen meget nødig vilde undvære.
Det viser sig med andre ord, at ved at organisere en produktion der dækker det fri forbrug har det souveræne folk uden selv at ane det skabt den ideale ordning af det sociale arbejde — en ordning hvor det udelukkende er lysten som driver værket, og hvor hver enkelt arbejder selv bestemmer sin løn ved simpelthen at bruge hvad han lyster. Under disse omstændigheder at experimentere videre for muligens at opdage en anden arbeidsordning der maaske ogsaa er istand til at forebygge fremtidige lønskampe, vilde jo være at gaa over bækken efter vand — og revolutionen kommer derfor til at ende med at det souveræne folk knæsætter den ideale arbejdsordning det har fundet, ved definitivt at afskaffe den suspenderede ejendomsret, og dermed for alle tider at sætte pengene ud af funktion.
