KAPITEL IV
Frelsen er nær
Saaledes tænker og taler nogle ganske vist faa af dem, hvis øjne er opladte for pengenes idioti; men til gjengjæld skriger disse faa ialfald højt nok til at du, gamle Satanas, umulig kan ha lat være at lægge mærke til dem. Og naar du alligevel ikke regner med dem, da er det kun fordi du gaar ud fra som absolut givet at disse naive sangvinikeres bestræbelser aldrig kan føre til maalet. Saalænge nemlig — mener du — som menneskene blir ved at tosse om inde i din pengefælde, kan massen af dem umulig bringes til at begribe at ejendomsret og penge i det hele taget kan undværes selv om det bare er for det tidsrum som revolutionen trænger for at gjøre sin gjerning. Massen af mennesker kjender jo ikke det fri men kun det tvungne arbejde og har derfor i det hele taget modbydelighed for alt hvad der heder arbejde. Naar de alligevel overvinder denne modbydelighed da er det ved hjælp af pengenes poesi, og de kan derfor aldrig faa ind i sit hode at nogen mere gider bestille noget hvis pengene blir borte og enhver kan ta hvad han vil af det som er. Men gider ingen bestille noget mere, da vil de lagere af færdige produkter, som det souveræne folk har bemægtiget sig ved revolutionens begyndelse, inden en stakket tid være tømte — og saa kommer sulten og gjør det af med denne nye revolution som den har gjort det af med de tidligere revolutioner. De
