gens masse i by som paa land belv istand til for sin beskedne arbejdsløn at købe saa nogenlunde hvad den behøvet. Og da det kunde kjøbes, og der altsaa kunde tjenes penge paa at producere det, saa blev det selvfølgelig produceret. Hidtil hadde den stakkels befolkning ikke blot — sultet der var jo hungersnød — men den hadde ogsaa gaat klædt i laser og pjalter og vært nødt til at undvære alle andre slags nødvendigheds-artikler lige ned til det tarveligste husgeraad; og bybefolkningen hadde dertil endnu vært nødt til at bo sammenstuvet som dyt i de usleste rønner. Ny bygget man menneskelige boliger til byernes arbejder-befolkninger — de kunde jo betale husleje. Og fabrik paa fabrik, værksted efter værksted rejstes rundt omkring overalt for at frembringe de nødvendigheds-artikler som befolkningen hidtil hadde maattet undvære — for nu kunde jo befolkningen betale disse artiklers pris. Da det var hele befolkningens masse som skulde forsynes, øget produktionen af nødvendighedsartikler noget ganske enormt, og handel og omsætning tog derfor et opsving saa vældigt, at der maatte laves masser af nye kommunikations-midler, for de gamle strak slet ikke længer til. Nye skibe løftet sig paa beddingerne og løb af stabelen rundt omkring overalt; nye veje blev bygget og de gamle sat istand, masser af befordringsmateriel fabrikertes osv. osv. — kort sagt blev et liv og en virksomhed som man aldrig før hadde set mage til, og befolkningen fandt overalt lønnende beskæftigelse og kunde jevnt leve af sit arbejde uden at lide nogen nød.
Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/62
Denne siden er korrekturlest