bad os læse Massillon's Fasteprækener i ferierne til vor egen forlystelse. Min lærer sa det for at faa os til at tro at han selv forlystet sig ved denne læsning og paa det vis forbause os. Et barn som fandt fornøielse i Massillon's Fasteprækener vilde være et monstrum. Jeg tror forøvrig at der ikke findes nogen alder som kan finde fornøielse i denslags arbeider.
Naar I skriver for barn, læg Eder da ikke til nogen særlig manér. Tænk godt, skriv godt. La alting leve, la alt være stolt, vidt, mægtig i Eders fortælling. Det er den eneste hemmelighet hvis I vil behage Eders læsere.
Hermed vilde jeg ha sagt alt som behøver at sies, om vi ikke her i Frankrige og, saavidt jeg vet, i den ganske verden, i de siste aar hadde hat den forestilling at man til barn ikke maa gi andet end bøker om naturvidenskaperne for ikke at fordærve deres aand med poesi.
Denne forestilling er saa rotfæstet i det almene omdømme at naar man nufortiden trykker op Perrault's eventyr, er det kun for kunstnere og bokelskere. Se for eksempel de utgaver som er utkommet hos Perrin og Lemerre. De havner i skuespillerinders og børsmægleres biblioteker, og bindes ind i hel saffian og prydes med guldarabesker til femten hundrede frank.
Derimot frembyr de illustrerte kataloger over barnebøker til nytaarsgaver krabber, edderkopper, ormereder og gasapparater til øiets forlystelse. Det er til at skræmme en fra at være barn. Ved hvert aarsskifte oversvømmes vi og vore familier av en syndflod av populærvidenskabelige verker der er utallige som oceanets bølger. Vi blændes av dem, vi
