– Der er en sammensværgelse av disse rakkere av nogen aristokrater, som vil la sig halshugge til siste mand. Sans-culotterne holder øinene oppe. Det skal gaa, ça ira!... Portneren har fortalt mig at en kjeltring ved navn Alcide er eftersøkt i distriktet, og I kan vente Eder en husundersøkelse til natten.
Alcide hørte disse liflige nyheter der han laa mellem de to madrasser. Han blev, efterat Zoé var gaat, grepet av en nervøs skjælven som bragte hele sengen til at ryste, og han aandet med et saa stort besvær at hele værelset gjenlød av en hvislende pipen.
– Dette gaar bra, sa den lille fru Danger til sig selv.
Og hun spiste sin fuglevinge og rakte den arme Alcide en skvæt av bordeaux-vinen.
– Aa! kjære frue!... aa! Herre Jesus!... ropte Alcide.
Og han gav sig til at ynke sig mere høilydt end klokt var.
– Storartet! sa fru Danger for sig selv; nu har kommuneraadet bare at komme...
Hun kom ikke længere i sine tanker, da en larm av geværkolber som tungt sattes ned paa gulvet, fik trappeavsatsen til at ryste. Zoé førte ind fire kommunale befalende og tredive soldater av nationalgarden.
Alcide rørte sig ikke længere og gav ikke den mindste lyd fra sig.
– Staa op, borgerinde, sa én av gardisterne.
En anden gardist indvendte at borgerinden ikke kunde klæde sig paa i mænds nærvær.
En borger fik øie paa en vinflaske, grep den, smakte paa den og lot den gaa rundt.
