det faldt hende aldrig ind at kræve dem til regnskap for den skræk som de hadde forvoldt hende. Det kommer kanske derav at de aldrig hadde forvoldt hende nogen skræk. Det kommer særlig derav at min bestemor var av de blaa, hun var blaa i sjælen. Og, som man sir, de blaa vil altid være de blaa.
Imidlertid forfulgte Danger sin glimrende løpebane fra slagmark til slagmark. Altid heldig som han var, red han i paradeuniform i spissen for sin brigade, da han blev dræpt av en kanonkugle den 20. april 1808, i den vakre træfning ved Abensberg.
Min bestemor fik av Moniteur'en vite at hun var enke og at den tapre general Danger »Var begravet under laurbær«.
Hun utbrød:
– For en synd! en saa vakker mand.
Aaret etter giftet hun sig med hr. Hippolyte Nozière, førsteskriver i Justitsministeriet, en godslig og brav mand, som spillet paa fløite fra seks til ni om morgenen og fra fem til otte om eftermiddagen. Denne gang blev det et egteskap for alvor. De elsket hverandre, og da de ikke længere var helt unge, visste de at bære over med hverandre. Caroline tilgav Hippolyte den evindelige fløite. Og Hippolyte fandt sig i alle de griller som gik gjennem Carolines hode. De var lykkelige.
Min bestefar Nozière er forfatter til en Fængselsstatistik, Paris, Det Kongelige Trykkeri, 1817-19. 2 bind in-4°; og til Momos' døtre, nye viser, Paris, paa forfatterens forlag. 1821, in-18.
Gigten plaget ham svarlig; men den formaadde ikke at ta fra ham hans gode humør, selv da den forhindret ham fra at spille paa fløiten. Den endte
