Eftersom du hadde glemt denne verslinje, Nozière,
skulde du ha lavet den om istedenfor at stoppe op.
Du kunde ha sagt:
For Attilas indtog Lutetia blev forskaanet,
eller:
For den skumle Attila Lutetia blev forskaanet,
eller endnu sirligere:
For Herrens svøpe Lutetia blev forskaanet.
Man kan forandre ordene, bare man overholder versemaalet.[1]
Jeg fik en daarlig karakter; men abbed Jubal vandt stor anseelse i mine øine ved sin letflytende poetiske aare. Denne anseelse skulde stige end yderligere.
Hr. Jubal, hvis gjerning lænket ham til Noël og Chapsal's grammatik og abbed Gauthier's Frankriges historie, forsømte dog ikke den moralske og religiøse undervisning.
En dag, jeg vet ikke ved hvilken anledning, tok han paa sig en alvorlig mine og sa til os:
– Mine barn, om I skulde motta en minister, vilde I ile med at vise ham al hæder og ære som det tilkommer en suverænens repræsentant. Hvilken hæder og ære bør I ikke da vise presterne som repræsenterer Gud paa jorden? Like høit som Gud er over konger og keisere er presten over ministeren.
Jeg hadde aldrig tat imot nogen minister og hadde ikke tænkt at gjøre det paa længe. Jeg var endog
viss paa at hvis der skulde komme en minister til os,
- ↑ Intet av abbed Jubal's forslag overholder versemaalet i den franske tekst.
