Næsebor stod han der svælgende i Overmættelse og i Triumfens Vellyst.
Med en magnetisk, dragende Magt trak han Stemningen til sig og erobrede den med Storm. En værdigere Personifikation af »Geniets Dæmon,« af »Aandens Vulkan« syntes de omstaaende ikke at kunne tænke sig.
Øjeblikket var kommet, da Buketten skulde overrækkes den unge Russerinde, der var bleven en Dikters Hustru.
Idet den unge Pige, til hvem Hædershvervet var blevet overdraget, nærmede sig den nygifte Frue, vendte André med en rask Bevægelse Hovedet om og tilkastede Olga et skarpt, gennemtrængende Blik. Det hang aandeløst, spørgende ved hendes Ansigt.
Med et Udtryk af resigneret Træthed men tillige med et venligt, takkende Smil rakte hun sin Haand ud efter Buketten.
»Noli me tangere, naar skal jeg faa dig knust!« mumlede André, idet hans Blik sprang hen paa den ungdommelige Skikkelse, der stod foran dem.
Forskrækket over dette pludselige og uventede Lynglimt tabte den unge Pige Buketten. André bøjede sig hurtig ned og tog den op, men idet han
