Tænder, »din Livsopgave er at blande min Livsvin med Malurt.«
»Nej Husbond, nej! Min Opgave er kun at give dig en ægte Livsvin i Stedet for en uægte. O min Gud! Maatte Virkeligheden gribe fat i dig og vække dig af din Drøm! I din Egoisme bor Nemesis.«
»Nemesis kan jeg trodse.«
»Men du kan ikke trodse din Gud!«
»Jo,« sagde Kvænkvindens Søn, idet han vendte sig om og gik ud.
»Hun maa bøjes, André,« sagde Grev Wasili, da de mødtes i Spiseværelset. »Det er Moderen, der gaar igen i hende; jeg oplever den samme Kamp mellem hende og mig paa ny, og jeg siger dig, André, jeg vil se denne Kamp kæmpet ud, ligesom hin blev.«
»Hvorledes?« spurgte André.
»Hun maatte bøje sig,« svarede Greven. »Hun blev tæmmet, frasagde sig frivilligt sine indbildte Fordringer og tog mod min Kjærlighed som en Naade. Min Hustru blev et levende Eksempel paa, at Ydmyghed lyksaliggjør. Det misklæder en
