Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/175

Denne siden er korrekturlest
159

Egennytte, Had og sanselige Lyster fulgte i Hov­modsdjævlens Fodspor, og Ærgerrighedens Feber blev vakt i Lappernes Blod.

En forfærdelig Kappestrid om, hvem der var den største i Guds Rige, begyndte lig en Epedemi at udbrede sig over Kautokejno.

Aarhundreders Udelukkelse fra Guds Ord havde gjort Lapperne til Børn, der nu legede med Ilden. De nye Bøger vare dem endnu en altfor stærk Kost; de kunde ikke magte dem.

Uagtet Lamik Nikkut erklærede Bibelen forat være overflødig, løsrev han dog med en særegen, snu Skarpsindighed det ene Skriftsted efter det andet fra sin rette Sammenhæng og skabte af dette selvraadigt løsrevne et System, hvis Orden og logiske Konsekvens røbede en filosofisk og mathematisk anlagt Hjerne.

Forgæves søgte Andreas Thorsen at sætte en Dæmning for den Strøm, der saa pludselig var brudt løs og overskyllede alt.

I Sneørkenens dødsstille Øde fordrer Lappens Øre at høre noget, og da de naturlige Lyde oftest tie, skaber han sig selv de hemmeligsfulde og overnaturlige.

Og — naar Lappens Indbildningskraft én Gang