Kongens Kærlighed: »»Lader os være Venner! — Selv glade og lykkelige skulle vi gøre vor Kristjerns Dage lykkelige.«« Det var den kvindelige Kærligheds Storhed, madame, der glemte sig selv over den elskede.«
»En Storhed, der var overspændt og en Kvinde uværdig. Den danske Dikter var dog Psykolog nok til at lade Dyveke betakke sig for Æren. »»Jeg kan ikke dele hans Kærlighed med nogen anden!««
Greven stod forbløffet over denne pludselige og højst uventede Frontforandring; han ledte forgæves om blandt sine Theorier.
»Kvinden skal bøje sig for Manden,« sagde han endelig befippet.
»Vel, Fader! Men det ædle og højbaarne hos Kvinden skal ikke bøje sig for det usle og egoistiske hos Manden.« — —
»Hvor var du henne?« spurgte André, idet han kort efter passerede Olga paa sin Tur i Françaisen.
»Jeg har søgt at bøde lidt paa din Uret,« svarede hun lavt.
»Hvad har du vovet?«
»Jeg har intet vovet,« sagde hans Hustru. »Jeg har kun gjort min Pligt.«
