Denne siden er korrekturlest
217
18de Kapitel.
Fra Martensnæs til Polmak, fra Polmak til Karasjok!
Efterretningerne fra Kautokejno bleve mere og mere foruroligende, de faldt snart Slag i Slag, men da de samtidig bragte den beroligende Vished, at Kirkesangeren levede vel, svandt Andrés Frygt imidlertid fuldstændig hen.
Han lod sig i det Hele taget let berolige og hadede af sin inderste Sjæl enhver Bekymringens Forstyrrelse. Medens Olga, trods alle Fornuftgrunde, plagedes og forfulgtes af sin Angst for den gamle, værgeløse Mand, hvilede André selvtilfreds i den sikkre Overbevisning om, at »ingen turde røre ham.«
Enkelthederne bleve de rejsende udmalede med alle Virkelighedens forfærdelige Farver.
»Voilà, den poetiske Djævel, André!« raabte Grev Wasili og gned sine Hænder. »Der har vi
