berusede under Tiden kan føle, naar han pludselig bliver ædru.
Hvad var Aarsagen til Lappernes gaadefulde Forsvinden? Hvor vare de tagne hen?
Spor! — Spor? Hvorledes kunde han finde Sporet i Natten? Skiernes Spor paa Skarren[1] kan det endog være vanskeligt at følge selv ved Dagslys.
Uden at vide, hvad han gjorde, spændte han det eneste, igenblevne Par Ski paa, greb Staven og ilede af Sted.
Ned ad Skraaninger, over Urer, fra Hej til Hej! En navnløs Rædsel var faret ham i Blodet.
Fra Renby til Renby, — ikke en eneste Mand fandtes paa hele Fjeldet.
»Hvor ere de dragne hen?« raabte han til Kvinderne.
»Ned til Dalen,« svaredes der, »forat udføre Guds Dom.«
Ned ad, ned ad, uafbrudt ned ad! Aldrig i sit Liv havde han løbet en Skifart som denne.
Hans Knær bleve stive, Blodet sprang frem paa Læberne af det stærke Lufttryk, hans Tænder vare sammenbidte, hans Hals snørede sig sammen, Pulsen hamrede, hver Blodsdraabe i hans Legeme raabte: »Frem ad!«
- ↑ Den frosne Sneskorpe.
