Ilden passer til Vandet, og man saa igen et Bevis paa den saa ofte erkendte og anerkendte Sætning, at hvor Aandsslægtskabet fuldstændig mangler, kunne to Mennesker, to Folkeslag, leve Side om Side hele sit Liv igennem, uden nogensinde at lære hinanden at kende eller at forstaa hinanden.
Nomaderne ventede imidlertid paa, at en Herrens Engel skulde komme og løse Baandene.
Finmarkens Fjelde laa i Dæmring, og dulgte Kræfter gærede, der snart skulde bryde frem og rydde af Vejen.
I Lighed med Karasjok støder Kautokejno direkte op til Rigsgrænsen. Dets Naboer ere ikke blot det svenske Karasuando men tillige det russisk-finlandske Muonioniska.
Finmarkens store og vidt udbredte Handel med Sverrig og Rusland finder Sted gennem Kautokejno, hvorfor ogsaa dette Fjeldsogn paa lappisk kaldes Guovdogæjdno ɔ: »Midt i Vejen«.
Indtil 1744 tilhørte Kautokejno Sverrig, og dens Kirke, der ligger paa en høj Bakke, er bygget af Svenskerne i 1701. Aarstallet tilligemed Bygmesterens Navn findes udhugget over Kirkedøren.
