eneste norsktalende Lapper, der fandtes i Kautokejno.
»Hvem er det?« spurgte Greven.
»Folk fra Kautokejno, der skulle tilbage«, svarede Thorsen.
»Allons!« sagde Grev Wasili og tændte sin Cigar.
Olga saa paa Kirkesangeren og de tre Lapper med et prøvende Blik, derpaa rakte hun pludselig med et Smil af Forstaaelse Thorsen Haanden og overlod det til ham at løfte hende ind i Baaden.
Thorsen tog hende varsomt i sine Arme, som om hun havde været et lidet Barn, og da han omhyggelig bredte Renskindet ud under hendes Fødder, saa hun op paa ham med det samme Smil og sagde »Tak!«
André stod forbauset. Han gik lige forbi hende, saa hans Arm strejfede hendes Klædning.
»Hvorfor ser du ikke paa mig?« spurgte han udfordrende.
»Jeg ser paa dig,« svarede hun ligegyldigt.
»Saccaleket vadnas!«[1] raabte Jakob Tudekas.
Let og hurtigt for Baaden ind over Varangerfjorden og skar en skarp, smal Stribe i dens glatte Spejlflade.
- ↑ »Sætter ud Baaden!«
