sendte Kongen fra Danmark Nordmanden Major Johannes Sejersted, Medlem af Generalstaben, som Generalqvartermesterlieutenant[1].
Med disse 4 Mænds Hjælp besørgede Prindsen Alt, hvilket vilde have været ugjørligt, hvis han ei selv havde arbeidet med utrættelig Flid. Han skrev ei blot selv Concepterne i alle vigtige Anliggender, efter Omstændighederne paa dansk, tydsk, fransk og engelsk, men egenhændig sine udførlige Rapporter til Kongen. „Det er Særkjende ved alle dygtige og store Mænd, at de faae Tid til Alt og at hver den, som kommer i personlig Berørelse med dem, ogsaa besjeles af dem og bliver mere dygtig“[2].
Den 29 Febr. modtog Prinds Christian August officiel Underretning om Krigens Udbrud, men ingen særegen Instrux, saa han selv maatte paatage sig det Hele. Hærens Mangel paa Mangt og Meget søgte Prindsen ved kloge Foranstaltninger at afhjælpe eller formindske. Istedetfor et Feltcommissariat blev der givet Generalqvartermesteren to „Aides“ som Hjelpere, nemlig Lieutenanterne Juul og Ramm forat ordne det, der angik Troppernes Forpleining under Overbestyrelse af Commissariats-Collegiet. Ved hver Brigade ansattes en Regimentsqvartermester forat besørge Regnskabsvæsenet. Den dygtige Regimentschirurg Thulstrup blev ansat som Hærens Stabschirurg.
Den norske Hær, som skulde dække den lange Grændse mod Sverige, bestod af henved 8000 Mand, som dog ei alle vare Linietropper, men dels Frivillige, der ei vare udrustede til at bruges i et fiendtligt Land, dels Landeværn, der efter sammes Organisation af 15 Jan. 1742 ei vare pligtige til til at tjene udenfor Landets Grændser. Prinds Christian gjorde Kronprinds Fredrik, der var Generalissimus,
