gjentagne Gange opmærksom paa sin ringe disponible Styrke og sammes mislige Organisation, men uden Nytte, da han synes at have havt mere Tillid til sin Generaladjut. Bülow og Gen.major Fredrik G. Haxthausen[1], Medlem af det norske Commissariats-Collegium, hvilke 2 Mænd hørte til hans nærmeste Omgivelser og hvis Forestillinger vare stik modsatte Prindsens. Tilsidst skal Fredrik haver erklæret „at han ikke vidste hvem han skulde troe“[2].
Sandheden var, at Hæren i Almindelighed var daarlig klædt, var maadelig udrustet med Vaaben og havde saa daarlig Forpleining, at den stundom led Mangel. Den norske Hær eller i al Fald Landeværnet aabnede Felttoget med samme Paaklædning og samme Feltreqvisiter, hvormed deres Fædre havde paraderet ved Qvistrum 1788.
„Vi gjentage, siger Ræder,“ at vel sjelden nogen Armee er dragen i Felten saa beskedent udrustet i alle Retninger som den norske Armee i Foraaret 1808. „Prinds Christian klager (10 Jan. 1808) over, at der overalt mangler Officirer, Kanoner, Geværer, Krudt Flintestene, Svovl, Salpeter, Hø, Fourage, Klæder, Læger og det værste: Levnetsmidler.“
- ↑ Født 1750 † i Christiania 1825 som Gen., Statsraad, St. af D., Conmm. af Nordstjernen.
- ↑ Paa Papiret bestod nemlig den norske Hær af 1105 Mand Artilleri, 3935 Mand Cavalleri i 4 Regimenter, 28,570 Mand Infanteri foruden Over- og Underofficierer. (Norske Saml. 11, Bind). – Hæren deltes da i Regimenter, hvoraf 2 vare hvervede, de øvrige nationale eller udskrevne. Et nationalt Infanteriregiment bestod da af 12 Compagnier, hvert paa 100 Mand, under Anførsel af 1 Captain. Ved hvert Regiment var der 2 Compagnier, som i Rang stod over de øvrige (Musketererne), som kaldtes Grenaderer. 6 Compagnier udgjorde 1 Bataillon med en Major til Anfører. Efter Feltorganisationsplanen af 1801 skulde af hvert gevorbent Regiment organiseres 1 Grenadeer- og 2 Musketeer-Batailloner paa 600 Mand i 4 Divisioner à 150 Mand.
