henved 2 Timers Fægtning maatte Mörner lade slaae Chamade og overgive sig med sine Folk, i alt 6 Officierer[1], 72 Livgrenaderer, 3 Underofficierer, 1 Trompeter, 1 Fanesmed, 38 Husarer og en Del Proviant og Bagage.
Rygtet gaaer, at ingen Officier var tilstede i det Øieblik Mörner overgav sig, uden den unge, men kjekke Lieut. (senere Prof.) Gregers Fougner Lundh[2], hvem han rakte sin Kaarde med de Ord: „Aldrig havde jeg troet, at jeg skulde overlevere mit Vaaben til en Poike.“ Man beretter ogsaa, at de Norske ei forstode, at Mörner lod slaae Chamade, men vedbleve at skyde, hvorfor de Svenske maatte raabe over til de Norske: „Vi overgive os.“ Mörner tilføiede siden, at han maatte troe, at han var kommen blandt Kanibaler og ei blandt Christne.
Kun Mörners Adjutant, Lieut. Baron Sixten Sparre, lykkedes det at redde sig med 8 Grenaderer gjennem Skove og Fjelde tilbage til Haneborg, hvorhen de ved Mörners Afdeling staaende 50 Jægere, der allerede om Morgenen 19 April vare beordrede tilbage, lykkelig vare ankomne. Man kunde nu have ventet, at Ditten skulde have rykket frem ved Haneborg. I det Sted vendte han tilbage til Blakier, forat bringe sine Fanger i Sikkerhed, men overlod de saarede paa Toverud til nogle Læger og Lieut. Lundh, der kun ved sin Aandsnærværelse undgik at blive Krigsfange, da kort efter Dittens Bortgang en svensk Patrouille kom fra Haneborg.
Den fra Fedtsund til Høland sendte Grenaderdivision Weitzmann af Dittens Bataillon og det lette Compagnie Heyerdahl, ankom E. M. 19 April til Rakkestadgaardene Mil N. for Hølands Kirke og saaledes lige i Ryggen af den under Oberstlieut. Lagerbring ved Hølands Kirke po-
