ogsaa med Ros, ligesom Overjæger Hanevold, Fourer Dahl og Flere[1].
Imidlertid var 3die svenske Brigade under Cederström. allerede 15 April gaaet over Grændsen og udbredte sig over Rødenes og Aremark, hvor de Norske under Major Coucheron og Oberst Michelet maatte vige for Overmagten og trak sig tilbage til Mysen i Eidsberg. De Svenske rykkede nu frem og besatte blandt andet Passet ved Lund. Dette angreb Capt. Zarbell den 20de og forjog den svenske Postering under Lieut. Anderson. Siden afslog han et Angreb af Anderson, der maatte vige med Tab af 2 Døde og 21 Saarede, blandt hvilke Fredrik Baron M. v. Würtemberg. „Capt. Zarbells tappre Forhold ved Lund fortjener megen Ros“ siger Ræder, hvilket maa glæde os, da hans Tapperhed ei altid roses i Traditionerne fra hine Tider, hvorimod hans Lieutenant ved denne Leilighed tillægges Berømmelsen for det gode Udfald. Ved det tappre Forsvar af Stillingen ved Lund hindredes de Svenske i at falde Prindsen i Ryggen.
Heyerdahl, der havde et lignende Hverv, nemlig at forsvare Stillingen ved Hemnes N. V. for Lund, trak sig
- ↑ Rapporten findes i Aalls Erindringer Bilag 25 efter Budstikken 1808 N. 19–21. I Lieut. Haxthausens Affaire ved Gaarden Enger skjød Fourer Dahl 2 Fiender og Vaabenmester Hegum var i Spidsen, da Folkene løb Storm mod Gaarden. Den unge Halvmaaneblæser, Ole Berg, slog en fiendtlig Jæger, som lagde an paa ham, Riflen af Haanden og stak ham sin Hirschfænger gjennem Livet. Underjæger Niels Hansen Finboldt af 4de Comp., der som Marode var bleven tilbage, hørte paa Veien Capt. Zarbell engageret, meldte sig strax og gjorde Tjeneste, saalænge Affairen vedvarede, med udmærket Mod.
Han distingverede sig ved sin Conduite paa en Expedition fra Berby til Vatland.