Cederströms og Capt. Liljeströms forenede Angreb tilbage til den ved Natur og Kunst stærke Stilling ved Gaarden Lier Mil S. O. for Kongsvinger. Her stod imidlertid kun en Infanteribat. under Major Kreutz, 2 Grenadeerdivis. under Captainerne F. Grüner[1] og E. Sadolin[2], nogle Landeværnstropper samt trepundigt Batteri og 4 Amusetter under Commando af Art. lieut. Christopher Pretzier Meidell[3] tils. henved 900 Mand, anførte af den kyndige og tappre, men 65 aarige Major Kreutz.
Resten af Brigaden stod som Reserve ved Foden af Kongsvinger under Anførsel af Major Müller og de Seue selv. Ved Pladsen Rastad omtrent halvveis mellem Kongsvinger og Lier stod som Reserve Batteriet Autze. Den 17 om M. viste de Svenske sig allerede forat undersøge Egnen, hvorved en liden Fegtning uden Følger fandt Sted. 18 April Kl. M. rykkede derimod de Svenske mandstærke frem, forsynede med Artilleri og Cavalleri. Deres Plan var, at samtidig med et Hovedangreb paa Flanken skulde Major Carl Cederström og Capt. Liljeström omgaae venstre Flanke og Capt. Matern høire Flanke imod Fuskersøen, der ligger paa høire Side af Lierpositionen. Kl. henved 11 om M. begyndte Angrebet paa Fronten, ledet af den commanderende General, den tappre Armfelt personlig, i det Uplands Bataillonen under den kjække Major Hård, understøttet af et Detachement af Nerike og Vermelands Reg. under Lieut. Heland rykkede frem paa Hovedlandeveien, som fører fra Lierdalen til den norske Stillings venstre Fløi; men da de kom saa langt frem, at de kunde bestryges af de norske Kanoner, modtog Meidell dem med en saa morderisk Kugleregn, at de Svenske tabte mange Folk og kastede sig op