høire Bred, hvorfra han bedre kunde oversee det Hele, men deltog ikke i Fegtningen, der lededes af Majorene Stabell og Ræder.
De muntre og kamplystne norske Krigere gik ubemærkede over Flisen-Elv, angrebe pludselig den svenske lille Arrieregarde og kastede den tilbage paa Hovedcorpset, som mellem Kjeldaasen og Butteraasen blev indviklet i Kamp. Da den tappre Nægler derved blev uvirksom i sin faste Stilling, kunde han ei see sine Vaabenfæller kjæmpe uden at understøtte dem, hvorfor han rykkede ud, og angreb Fienden fra den modsatte Side, ligesom Capt. Arentzen[1], der anførte det hofske Skiløbercompagni, da han hørte Skuddene, ilede til fra den høire Flodbred og angreb de Svenske fra den nordre Side. Disse bleve nu næsten ganske indesluttede, men forsvarede sig med udmærket Tapperhed, stormede flere Gange under Hurra med feldte Bajonetter for at bane sig en Gjennemgang, men bleve hvergang kastede tilbage, hvorved den modige Capt. Dreyer faldt dødelig saaret, gjennemboret af 7 Kugler. Efter Times haardnakket Kamp maatte Gahn endelig overgive sig, efterat han havde bortskudt næsten alle sine Patroner. Da de Norske ei hørte eller forstode den slaaede Chamade, bleve de Svenske fangne, Mand for Mand, og Obersten fandt man tilsidst liggende i en svensk Langslæde paa en Sidevei inde i Skoven noget fra Valpladsen, hvorhen han havde ladet sig kjøre i det Haab, at kunne blive ubemærket og saa undgaae Fangenskab.
Efter Affairen sendtes Capt. Nægler med sin Grenadeerdivision strax til Midskogen, hvor han tvang Major Söderhjelm at overgive sig med 50 Mand, 2 Kanoner og et lidet Forraad af Levnetsmidler og Militair-Effecter. Ved denne Fegtning udmærkede sig især det leirdalske Compagni, som „formedelst sin Raskhed og Kjækhed“ blev anbefalet til Kongens Opmærksomhed. Ifølge heraf tilkjendegaves Com-
- ↑ Svend Arentzen født 1767 † i Soløer 1843 som Oberstlieut. R. af D. og S. O.
