Herskerinde Storbritanien. – Allerede d. 22 Juli 1807 skal Grev d’Antraigues have underrettet den engelske statsmand Canning om denne hemmelige Overenskomst. Den brittiske Regjering besluttede da strax at forekomme sine farlige Fiender[1] En veludrustet anseelig Hær og Flaade sendtes flux afsted, overfaldt uventet det uforberedte Danmark, bombarderede paa det frygteligste Kjøbenhavn og bortførte Danmarks stolte Søværn, dets anseelige Flaade, da Kronprinds Fredrik, der i sin sindssvage Faders Navn førte Regjeringens Tøiler, under den høist critiske Stilling, mere lod sig lede af sin vistnok retfærdige vrede end Klogskabens Bud, idet, han forkastede den Alliance, Englænderne havde tilbudt, hvorved han i al Fald havde bevaret de danske Øer og Norge, om ogsaa Franskmændene havde oversvømmet Hertugdømmerne og Jylland.
Da Ruslands Selvhersker havde Grund til at befrygte, at samme Skjebne, som havde rammet Kjøbenhavn, kunde ramme Kronstad og den derværende russiske Flaade, begyndte han at temporisere og underrettede det engelske Ministerium gjennem den bekjendte engelske General Wilson om, at Freden i Tilsit ei var saa alvorlig ment, som det lod til. Det lykkedes virkelig den snue Keiser at skuffe det engelske Ministerium indtil den første Fare var overstaaet, og Kronstad og Flaade var sikkret. Nu (d. 7 Nov. 1807) udstedte han sin berømte Erklæring, „at han tilintetgjør og det for stedse enhver med Storbritanien tidligere sluttet Act og navnlig Conventionen af 17 Juni 1801 og forkynder, at intet Forhold skal atter blive gjenoprettet mellem Rusland og Storbritanien, førend dette har fyldestgjort Danmark.“ Da Sverige negtede at erklære sig mod Storbritanien, vilde Alexander og Napoleon i Forening tvinge det og „herved fremkaldtes en ny Broderkrig, hvori Skandinavien snart igjen skulde sønderrive sig selv til Fordel for Frankriges og Ruslands Strid med Storbritanien[2].“ Efter den 2den Artikel i den Alliancetractat, som 31 Octbr. 1807 sluttedes mellem Frankrige og Danmark, vilde nemlig Frankrige og Rusland gjøre de fornødne Erlæringer forat formaae de øvrige europæiske Stater til at tiltræde Forbindelsen mod Storbritanien. Fra dansk Side
- ↑ 3 Aug. viste de förste Skibe af den store engelske Flaade sig ved Kronborg, og 2 Aug. havde Napoleon fra St. Cloud underrettet sin Marskalk Bernadotte, som med en fransk Hær stod i Tydskland, om, at ifölge Fortolkningen af Tilsitfreden „maa Danmark naar England nu ei modtager Ruslands Mediation, erklære England Krig, eller jeg erklærer Danmark Krig. De er for dette sidste Tilfælde bestemt til at sætte Dem i Besiddelse af hele det danske Continent.“ „Danmark, skrev Talleyrand 4 Aug. s. A. til den franske Minister i Kjöbenhavn,“ kan ikke længere, forblive passivt, men maa nödvendigvis erklære sig for eller mod England. – „Votre pays sera ecrasé & cela par suite de vos vacillations et de vos incertitudes“, sagde Napoleon til den danske minister i Paris.
- ↑ Schiren 2, 378.
