støttet af Captainerne Kræfting og Daldorph, paa at kaste de Svenske tilbage over Skodsbergsund, hvilket vel lykkedes den 8 Mai; men baade da og den 14de mislykkedes Forsøget paa at komme over Sundet.
Under 12 Mai sendte Prindsen en udførlig Rapport om Armeens Stilling og Virksomhed og hvori han blandt Andet omtaler, hvorledes Krebs fordrev Fienden over Opsahl til Slupstad i Rødenes og Major Fischer drev Fienden „med megen Bravour“ over Ørjebro. Han klager over Mangel paa Fourage og de til Transport brugende Hestes tiltagende Kraftløshed og Mangel. „Snart vil jeg være indskrænket paa Operationer af 5 Dage eller den Tid; Soldaten selv kan bære Provianten. Paa Cavallerie og forholdsmæssig Artillerie er slet ikke at tænke. – Manglen tiltager frygtelig fortrinlig i de Provindser, Fienden har belagt. – Tillid til Forsynet, vor Sags Godhed, og at Deres Majestet vist vil lade bidrage muligst til vor Redning, Overbevisning om Folkets Raskhed og Mod, som viser sig ved Armeen og i det Indre i en ualmindelig Grad, lader mig haabe, at vores Bestræbelser ei vil være foruden al Nytte og at Norge vil bestaae denne Kamp med Hæder. Falder det, saa falder det med Ære.“
Kongen, som havde modtaget Prindsens Indberetninger indtil 12 Mai, svarede denne under 24 Mai: „Jeg kan ei noksom vise Deres D. min Taknemmelighed for den udmærkede Maade, paa hvilken De viser, at mit Valg ikke kunde have været heldigere. De brave Nordmænds Idrætter lader jeg bekjendtgjøre for Soldaterne her, til Opmuntring for dem. Alle Deres D.heds Dispositioner finder jeg gode og hensigtsmæssige.“
Medens de 3 første Brigader af det svenske Centrum
havde, som vi have seet, rykket ind i Norge, blev den
