fjerde Brigade under Cronstedt, der vel skulde vedligeholde Forbindelsen med venstre Fløi og handle i Forbindelse med den, staaende rolig paa en enkelt Recognoscering nær. Ligesaa forholdt den venstre Fløi, som led under alskens Savn og hvis Chef Vegesack blev syg, sig rolig, naar undtages enkelte Recognosceringer og et lille Streifetog, som 16 April foretoges under Overadjutant Carl Lövenhjelm forat bortlede Opmerksomheden fra Hovedangrebet mod Lier og opsnappe en norsk Postering ved Bjerkebæk. Det sidste mislykkedes, da de Norske betimelig trak sig tilbage.
Den 28 April overtog Vegesack, som imidlertid var bleven rask igjen, Commandoen over venstre Fløi. Kort efter modtog han kgl. Befaling af 25 April om ufortøvet at følge den øvrige Armees Exempel og rykke ind i Norge.
Ifølge denne Befaling gjorde Vegesack de fornødne Foranstaltninger til at angribe den norske Hærs høire Fløi, understøttet fra Søsiden af 12 Kanonjoller og 6 Kanonchalopper. Imidlertid foruroligede de 2 Armens Recognosceringspartier hinanden. Saaledes overraskede et norsk Streifparti under Capt. Hvitfeldt en svensk Postering ved Geilerød i Enningdalen og fordrev den 4 Mil ind i Sverige. Endelig rykkede Vegesack 3 Mai over Grændsen i 2 Colonner, hvoraf den ene besatte Prestebakke og den anden Berby. Forat drive Fienden tilbage fra Berby, Prestebakke o. s. v. udsendte Commandanten paa Fredriksten Oberstlieut. Juel 9 Mai 3 smaa Afdelinger, tagne af Garnisonen og Landeværnet under Lieutenanterne Spørck, Myhre, Qvisling, Capt. Hvitfeldt og Tøihuslieut. Magnussen; men da Overmagten hos Fienden var for stor, maatte de Norske med uforrettet Sag, men uden Tab, trække sig tilbage, uagtet saavel Officierer som Mandskabet roses meget for Tapperhed og Ufortrødenhed. Især nævnes i Rapporten med Udmærkelse Lieutenanterne Qvisling og Magnussen.
Istedet for Befaling til rask at rykke frem fik ogsaa her de 3 Brigader, hvoraf de Svenskes venstre Fløi bestod, kgl. Befaling til at forskandse sig, og hvor det ei kunde
