skee, skulde man erstatte Manglen „ved Dispositionens Fortræffelighed eller Angreb med Bajonetten.“ Men neppe havde Vegesack betraadt norsk Grund, førend han blev kaldt til Stockholm og derfra sendt til Finland, hvorpaa oberst Posse 15 Mai overtog Commandoen. Nogle Dage tidligere (11 Mai) blev Overhofstaldmester Grev Gustaf Lewenhaupt udnævnt til Overadjutant hos Armfelt.
Forat faae opreisning for de lidte Tab bestemte Armfelt sig til at søge Leilighed til at levere et Slag. Han lod derfor sit Artilleri rykke frem paa Punkterne ved Ørje og Opsahl og opstillede 2den, 3die og 4de Brigade saa, at de inden 4 Dage kunde forene sig forat rykke frem paa Sletten ved Eidsberg, angribe den der samlede norske Hær og saaledes ved et Hovedslag afgjøre Felttoget. Just i dette Øieblik kom en Coureer med den Efterretning, at en engelsk Flaade, der havde 10,000 Mand ombord, var ankommen til Göteborg 17 Mai. Armfelt antog, at da Englænderne landede ved GÖteborg, var deres Bestemmelse at anvendes mod Norge. Han opsatte derfor sit Angreb og sendte en af sine betroede Adjutanter til General Moore, som anførte Englænderne, for at aftale det Fornødne ved et fælles Angreb. For at drage den svenske Generals Opmærksomhed mod Nord, skede efter de Svenskes Formodning, det omtalte mislykkede Angreb paa Lier og Mobæk den 18 Mai. Armfelt lod sig imidlertid ei ved indtrufne Hindringer rokke i sin Plan, da „som et Tordenslag“ traf ham den kgl. Befaling af 19 Mai om at forlade Norge og indskrænke sig til den strengeste Defensive. Befalingen lød:
1) „Vestarmeens Inddeling i Fløie ophæves fra nu af og skal Armeens Brigader af begge Fløie staae under General, Baron Armfelts Befaling.
2) Overadjutant Oberst Baron Posse skal herefter gjøre Tjeneste som Oeradjutant hos den Høistcommanderende for Vestarmeen, ligesom Major Adlersparre.“ Endvidere blev under samme Dato befalet: „Indtil H. M. Kongen maatte behage at bestemme den Operationsplan, hvorefter
