og bag Austbolaaen og drog sig uden Tab tilbage til Sverige, hvor den 1 Juni tog Cantonnementskvarter i Morast.
2den Brigade fulgte efter 1ste, ødelagde Broerne, anlagde Forhugninger, og stillede sig ved Edaskandse. 3die Brigades Tilbagetog var forbundet med større Vanskeligheder, da Isens og Myrene, hvorover de vare indrykkede, nu ei vare farbare, men ved Hjelp af Flaader lykkedes det de Svenske med megen Anstrengelse at medføre Kanoner og Ammunition. Den stilledes ved Passet ved Tecksmark. 4de Brigade fulgte 3die og først 9Juni brod Brandstrøm op, og trak sig tilbage til Budalsviken.
Dette Tilbagetog kom saa uventet, at de Norske ei fik Anledning til videre at forurolige de Svenske paa Tilbagetoget. Derimod vakte dette Tilbagetog almindelig Glæde i Norge. Det af den aandrige Enevold Falsen udgivne Blad, Budstikken, der i de Dage meget bidrog til at vække og vedligeholde det Norske Folks Begeistring, meddelte denne overraskende Begivenhed med de Ord: „Norge aander friere, dets Helte, som saa hederligen hævde Fædrenelandets Frihed, Uafhængighed og vor gode Sag, nyde deres Idrætters Løn. I Morgen ville vi Alle, Medborgere, ile til Templet og takke ham, den Almægtige, Hærenes Herre for Danmarks Seir og Ære og med taknemmelige Hjerter anraabe ham fremdeles om at sende os disse og bevare Kongen og Fædrelandet.“
Prindsen, der ei heller havde nogen Anelse om dette uventede Tilbagetog, havde befalet oberst Staffeldt at indfinde sig hos ham i Høland, da han havde besluttet, naar Markerne bleve ganske frie for Sne, at gjøre et almindeligt Angreb paa den hele svenske Linie. Dette var bestemt til 10 Juni og Prindsen gav Staffeldt og Lowzow de nødvendige Befalinger, men inden Angrebet blev udført, havde den svenske Hær frivillig forladt Norge, saa den udkastede Plan kun kom til Udførelse paa den svenske Hærs venstre Fløi, som havde besat Berby og Prestebakke i Nærheden af Fredrikshald.
