Naar vi nu kaste Blikket tilbage paa denne lille Krig,
saa maae vi vistnok med den sagkyndige Vegesack erkjende,
at „i reen militair Henseende er vistnok lidt at sige om
dette Felttogs partielle Strider og Krigsforetagender.“ Vi
indrømme ogsaa, at dette Felttog fra svensk Side kun var
for lidet at regne mod den blodige Kamp, som de samtidig
førte i Finland mod de i Antal overlegne Russer og hvori
de Svenske kjæmpede som værdige Sønner af Heltene ved
Lützen og de gamle Carolinger. Ja vi tilføie, at det for
Nordmændene heldige Udfald meget var at tilskrive den
svenske Konges Daarskab, der uden at besidde det mindste
af Feltherredygtighed, fra Stockholm af selv vilde styre Alt
og derved bandt Hænderne paa Armfelt, og at den svenske
Hær led Mangel næsten paa Alt, hvad der hører til at fare
en Krig i et fremmedt, derhos udhungret Land[1]. Af langt
anden og høiere Betydning var imidlertid denne lille Krig
- ↑ De Svenskes Stilling i Norge var visselig ei misundelsesværdig. Armfelt selv klager: „Allerede 20 April vare Isene saa svage, at man ei kunde gjøre Regning paa dem og baade Vinter og Sommerveiene ufremkommelige, altsaa alle Transporter umulige og Landet fournerer Intet. Ved Generalintendant Billbergs store Talent og utrættelige Iver sattes vi istand til at begynde Anfaldet den 13de, men slet ikke før, saameget mindre som Flintestene, Bly til Kugler, Kugleformer og Krudt stykkevis ved Courerer maatte samles, for ei at tale om Geværerne, der, før man endelig fik Tid til at reparere dem, snarere var farlige for Soldaten, der skulde bruge dem, end for Fienden.“
316, 319. II, 208, 245, 254. Armfelt, der ofte havde tilladt sig de bittreste Yttringer over Medlemmerne af det svenske Krigscollegium og den Sendrægtighed og Skjødesløshed, hvormed Udrustningen og Forsyningen gik for sig, fik Afsked i Unaade og overgav 16 August Commandostaven til den udygtige Cederström. Om denne yttrer Christian August til Kong Fredrik 29 Septbr. „Deres General Cederström er almindeligt hadet, fordi han ved hans Pedantisme og Haardhed plager saavel Soldaten som Almuen.“
