tige Mænd, der kunde staae ham bi; thi hans Stab ansaaes almindelig forat savne den fornødne Dygtighed. Vel fandtes der i samme enkelte flinke Mænd som Binzer og Evald, men deres Raad bleve ei sjelden overhørte. Vel havde Kronprindsens Svigerfader, Carl v. Hessen, i en lang Række af Aar været commanderende General i Norge, men han harde aldrig udmærket sig som Feltherre, og var nu gammel og aflægs. Dertil kom, at han nu i lang Tid havde opholdt sig i Hertugdømmerne, hvor han ogsaa var commanderende General.
I Norge fandtes altsaa ingen commanderende General, men derimod 3 af hinanden uafhængige Chefer. Nordenfjelds førte den i den preussiske Syvaarskrig dannede, dygtige, men nu gamle General G. F. v. Krogh Commandoen[1]. I det Vestenfjeldske var den øverste Commando betroet Generalmajor H. I. H. Hesselberg, der i sin Tid gjaldt for at være en dygtig Officier, men nu var ogsaa han gammel og derhos sygelig[2]. I det Søndenfjeldske førte fra 1803 Prinds Christian August til Slesvig Holsten Sønderborg Augustenborg[3] Commandostaven. Han var 40 Aar gammel og havde med Hæder kjæmpet i den østerrigske Hær i Aarene 1794 og 1800. Under 10 Juni 1803 var han bleven ansat som commanderende General i det Søndenfjeldske og Commandant paa Fredriksten.
Da det søndenfjeldske Norge fornemmelig var udsat for fiendtligt Overfald og Prindsen tillige var Medlem af den under 24 Aug. 1808 oprettede norske Regjeringscommission, er han at ansee for Nordmændenes egentlige Hærfører i denne lille norske Krig, hvoraf vi her ville forsøge at levere et lille Billede.
