68
Anm. Den betydelige Rolle som Lindorme, Ilddrager o. s. v. spille
i de gamle Sange, Legender og Eventyr, hvor en Drages Betvingelse
hører til en Helts første Manddomsprøver, har sandsynligviis
foranlediget de almindelige Sagn om saadanne Uhyrer,
og en tilfældig elektrisk Ild, en Ildkugle o. s. v. er nok
til at holde Troen ved lige. Denne Overtro er ligesaa gammel
som den er almindelig. Den stærke Ketil Hængs første Mandoms
Idræt var at fælde en Drage, der kom flyvende mod
ham. ”Den havde en Lykke eller Bøining og Hale som en Orm,
men Vinger som en Drage; det syntes ham, at der brændte
Ild af dens Øine og Gab.” (Ketil Hængs Saga C. 1). Som
Sidestykker kan man betragte Thors Kamp med Midgardsormen,
Sigurd Fofnersbanes med Fofner, Bjowulfs med Ilddragen
Stærkehjort, (Bjowulfs Drapa 17de Sang), Kong Didriks med
Dragen (Wilkina Saga C. 383) Winkelrieds Kamp med Lindormen
i Schweitz. (Grims Sagen 1, 299), St. Jørgens
med Dragen o. s. v. I Kongespeilet Side 79 omtales en Bog,
som er skreven i ”Indialand,” der fortæller om Folk, der kunde
tæmme stærke ”flug-drekja,” som ere i Fjeld og Ødemarker, og
ride paa dem som paa Heste.
Beslægtede med vore Drager ere de pomerske ”Lindwürme,” som spye Ild og Svovl af Gab og Hale.
Følgie eller Vardøgl.
Jeg tykkes gjennem det hele
En Ørn indfløi,
– – – – –
Atles Ham det var.
”Jeg troer, at dine Diser
Dig have alt forladt.”
Atlaqvide.
Sagn om og Troen paa Væsener, hvoraf hvert enkelt Menneske har et til Ledsager, ere almindelige over den største Deel af Landet; men saavel Navnet som Begrebet er nogen Forskjel underkastet. Paa nogle Steder kaldes de Følgie eller Fylgie, paa andre Vardøgl, Vardygr,
