84
tastene og andre Steenmasser, som tilskrives dem? Hvortil de store Kjæmpehauge og hvorfra de store Been, som man stundom finder i Haugene?“ Bonden paa Nibstad i Hallingdal skal saaledes for noget over 100 Aar siden have opkastet en Haug, og deri fundet 2 hele Menneske-Beenrader, der vare saa store, at Bondens Pikhue, som han satte paa den Enes Hoved, ikke engang kunde bedække Skalden. Paa den Enes Pande saaes en dyb Skramme, og i Haugen fandtes tillige en meget stor Stridsøxe. Disse Beenrader vare efter Sagnet Levninger af Kjæmperne paa Goel og Torpe, der her havde prøvet Styrke. (Top. Journal 31, 184). Paa Gaarden Hegeland i Mandals Fogderi fandt man 1774 en Beenrad, der skal have været 8½ Alen (!) lang, og tilhørte en gammel Kjæmpe, der fra Øret til Hagen var en god ½ Alen langt (Top. Journal 11, 24, Kraft 3, 560), og i den saakaldte Atlaks-Haug paa Listerland fandtes i en steensat Grav Menneskebeen af saadan Størrelse, at Mennesket maatte have været 5 Alen høit, hvortil Gravens Længde svarede (Kraft 3, 537). Naar man nu til disse og lignende Kjendsgjerninger lægger, hvad de gamle Søgur og Historiebøger om Roland o. s. v. berette, og hvad de gjengse Kjæmpeviser og Sagn fortælle om de drabelige Helte Langbeen-Rise, Vidrik Verlandsen, o. Fl., der leve i Folkets Minde og paa flere Steder have localiseret sig[1], kunne vi let forklare os Aarsagen til Al-
- ↑ Paa Gaarden Lillestrand i Ourdalen i Valders finnes en mærkelig med en høi Bautasteen prydet Gravhaug, hvori efter Sagnet Kjæmpevisernes Vidrik Verlandsen hviler. (Kraft 2, 257). Efter et bahusisk Sagn viser man der ei alene Vidriks Grav, men ogsaa Langbeen-Rises, der er 20 Alen lang. (Oedman 175 og 285). Om disse Helte see udvalgte danske Viser fra
