Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/125

Kjæmperne Flein og Bekaar.

Paa Liuserei i Drangedal boede i fordums Dage Kjæmpen Flein. Han var overmaade stærk og at han var stor kan man endnu see paa Bjørnustad i Gjerrestad. Der findes nemlig hans Maal, 14 Fod, paa et Fjeld, hvor han engang skal have ligget. Samtidig med ham var Kjæmpen Bekaar Brodsjø fra Drangedal. Begge Kjæmper bleve forelskede i og friede til Liaadalsluskra, en væn og anseelig Pige, som boede paa Liaadal i Gjerrestad. Flein syntes ei om denne Medbeiler og for at blive ham qvit gjorde han sig en stor Klubbe. En Søndagsmorgen, førend Flein stod op, kom Bekaar til Liuserei, da han ledte efter sin Hest. Da han gik forbi Fleins Dør, hvor Klubben stod, fik han Lyst til at prøve sin Styrke. Det var saa vidt, at han kunde løfte den fra Jorden. Da han nu vilde lægge den fra sig, skramlede Ringen i Klubbeskaftet saa stærkt, at Flein vaagnede og raabte: ”De va nok ingen juringgut, som ringla me’ Klubberingen min idag.” I det samme sprang han op af Sengen, trak Buxer paa og løb ud for at see hvem det var. – Da Bekaar mærkede det, blev han red og gav sig til at løbe det bedste han kunde. Da Flein kom ud og fik Øie paa den løbende Bekaar, blev han sint, greb Klubben og kastede den af al Magt efter ham. Dog Bekaar var saa rap tilbeens, at han allerede var kommen en halv Fjerding bort, inden Klubben faldt ned. Den kom med saadan Fart, at den