jordiske og Dverge søger man Spor af disse ældre raaere Folk i Norden, hvis Beseiring og Fordrivelse, som dunkle Minder fra længst forsvundne Tider, paapeges og foreviges i de gamle Skjaldeqvad og Søgur[1].
At disse Urindbyggere have udgjort en og den samme Folkefærd, er ikke nødvendigt at antage. Tvertimod synes den store Forskjel, som i Sagnene gjøres mellem de uhyre Jutuler, der lege med Klippestykker, og de smaa listige Dverge, der skjule sig i Jorden og dens Huler, at antyde, at de have været høist forskjellige, om de ogsaa paa enkelte Steder have levet sammen og i Modsætning og som fælles Fiender af de fra Østen indtrængende Folk, have forenet sig. Paa nogle Steder synes det som om de indtrængende Erobrere have blandet sig med de ældre Indbyggere, nedsat sig blandt dem, indgaaet Ægteskaber med dem o. s. v. „Tilforn,“ beretter et thelemarkisk Sagn, „vare Thusserne saa utallige, at Christne kunde ei beboe Norge, og Norge ei blive bebygget, førend de indgik Ægteskab med dem,“ og i vore gamle Søgur tales der ofte om historiske Personer, der paa fædrene eller mødrene Side nedstamme fra Risaætten, ere Halvtrold, Thussablandinger o. s. v.[2].
- ↑ Thor selv fortæller, at Norge i fordums Dage beboedes af Riser, som dog alle omkom ved en pludselig Død paa 2 Qvinder nær. Siden, da Folk fra Østerlandene begyndte at bebygge Landet, tilføiede disse Qvinder dem megen Overlast, indtil Thor paa deres Bøn dræbte dem begge. Fornmanna Søgur II Cap. 213. Sammenlign ogsaa Afzelius’s Svenska Folkets Sago-Häfder, 1, 26.
- ↑ „Førend Tyrker og Asiens Mænd,“ fortæller den fabelagtige Hervarar-Saga, „kom til Norden, beboede Riser og Halvriser de nordiske Lande; der skede da megen Sammenblandelse af Folkene, i det Riserne toge sig Koner fra Mannheim, og Nogle giftede igjen deres Døttre derhen.“ Landnamabok II, 19 siger
