104
han i 15 Aar regjerede med megen Kraft og Anseelse. Hans Bestræbelser gik fornemmelig ud paa fuldkommen at indføre den christne Religion, som efter Olaf Tryggvasons Død igjen var kommen i Forfald; men hans Voldsomhed, Herskesyge og Strenghed gjorde ham saa forhadt, at han blev forjaget af sine misfornøiede Undersaattere og maatte flye til Garderike. Olaf, der i Modgangs Skole begyndte at blive hellig, stod allerede i Begreb med at drage til Jerusalem, da Olaf Tryggvason i Drømme bød ham at vende tilbage til Norge. Han fulgte Opfordringen og rykkede med en Hær ind i Trøndelagen, hvor han i et heftigt Slag paa Stiklestad i Værdalen blev overvunden og dræbt, den 29de Juli 1030. Strax efter Olafs Drab begyndte allerede Rygtet om hans Hellighed og de Undergjerninger, der skulde være indtrufne ved ingen at omtales blandt Almuen, og da Olafs heftigste Modstandere, Thorer Hund og Einar Thambarskjelver, bekræftede Rygtet, gik det snart over til Folketro. Olafs Lig, som Bonden Thorgils paa Stiklestad havde begravet i en Sandbanke, blev atter opgravet, og da Legemet siden efter et Aars Forløb befandtes uforandret, og hans Haar og Negle endog meentes at være voxede, erklærede Olafs Hofbiskop Grimkell, understøttet af den myndige Einar Thambarskjelver, Olaf for at være en hellig Mand, og Almuen bestemte derpaa, at Olaf var en sand Helgen. Hans Legeme blev af hans Søn, Kong Magnus den Gode, i et kosteligt Skrin sat paa Clements-Kirkens Høialter i Nidaros, hvor det saavelsom siden i den prægtige Christkirke (den nuværende Domkirke i Throndhjem) skal have bevirket mange Undergjerninger. St. Olafs Fest den 29de Juli blev ved Lov bestemt at høitideligholdes over det hele Land som den fornemste Høitid, og
