Anm. Mundtligt, og Thaarups Magasin 2, 1, hvor der findes en Beskrivelse over Justedal af Mathias Foss 1750. Paa hans Tid levede en Lensmand Torger Ottesen, der mentes at nedstamme fra Rypa. At Justedal har været bebygget før den sorte Død vise flere af de herværende Oldtidsminder, og den „bergenske Kalveskinds-Bog,“ forfattet omtrent 1320, der nævner Jostrudals Kirke. Endnu i det 16de Aarhundrede kaldes Justedal „Kongens Ødemark,“ og ifølge en Matrikul af 1661 hørte alle Dalens Gaarde dengang til det saakaldte Apostel-Gods. (Kraft 4, 817). Riupa var iøvrigt et Qvindenavn, som forekommer i Landnammabog. Urda 1, 163.
Da Justedalens Nybyggere efter den sorte Død skulde bygge en ny Kirke, valgte de dertil en Slette tæt ved Prestegaarden, som endnu kaldes Kirkestein; men Alt hvad man byggede om Dagen, blev om Natten nedrevet og fundet paa en nærliggende Bakke, hvor man da tilsidst blev enig om at bygge Kirken. Da man begyndte at rydde Skoven, stødte man heel uventet paa den gamle Kirkeklokke, som endnu findes i Kirken.
Anm. Mundtligt. (Thaarups Magazin 2, 40). Lignende Sagn ere meget almindelige over det dele Land.
Paa Søndmør rasede Pesten frygtelig. I Jørgensfjord uddøde alt Folket med Undtagelse af en Qvinde, Jørund, efter hvem Prestegjeldet siden skal have faaet sit Navn. Nogen Tid derefter landede her nogle Englændere eller Skotlændere. De nedsatte sig i Standal og udbredte sig siden saaledes, at de ansees for Stamfædre til de fleste
