138
somhed, tog Fod i Haand og begav sig paa Veien. Men
da hun nu kom forbi en Klippevæg og hvilede der, lød
det fra Fjeldet med klare Toner:
Deka[1] deka Thole!
Bake du Brøuv te Jole!
Note ei
Aa Dagana tvæi,
Solænge æ de ti Jole.
Glad ilede nu den gamle Kone tilbage til sin ventende Husbond, og efter denne ubedragelige Efterretning feirede de tilsammen den hellige Høitid. Ingen Afkom omtales af disse Ægtefolk. Men efterhaanden toge de nye Indbyggere i Sætersdalen ogsaa Finddalen i Besiddelse. Andre berette, at der før den svarte Død ogsaa boede Folk i Valle i Sætersdalen, men at alt Folket uddøde ogsaa der med Undtagelse af en Pige paa Upstad. Inden hun drog Vester hen for at finde Folk, lukkede hun Døren til og kastede Nøglen i en Bæk, som derfor endnu kaldes Nøklebæl. Hyllestad Sogn blev igjen beboet før Valle, hvis ældste Gaard Riche skal have været en Støl under Horne i Hyllestad.
(Meddeelt og mundtligt).
Gaarden Braastad, paa hvis Eiendom vigtige Malmgruber findes, mistede ved den sorte Død ligesom den største Deel af Øiesiad Prestegjeld sine Beboere. Den første Mand, som siden tog Gaarden i Besiddelse, skal igjen have givet den til Kongen mod at have den Ære engang
- ↑ Et aflægs Kjælenavn, ligesom Udtalen Thole for Thore er et Udtryk af Venlighed.
