150
Anm. Dette Sagn, som Torfæus har omtalt, og som gjentages i
Top. Journal 12, 35, existerer endnu. En gammel Kone paa
Svennevik har for nogle Aar siden fortalt det ligedan til Hr.
Assessor Schwach, der besøgte Stedet og har besjunget Tildragelsen
i sine Digte 1, 1–23. Man viste ham endog den
lille Ø eller det Skjer, hvor Manden paa Svennevik skal
have fundet Guldharpen med Barnet i.
Ragnar Lodbroks Saga fortæller, at Aslaug var en Datter af Sigurd Fofnersbane og Skjoldmøen Brunehild. Hendes Fosterfader Heimer blev myrdet paa Spangerhede af et Par gamle gjerrige Bønderfolk, som bemægtigede sig hans Skat, og opfostrede den lille Pige, der laa i hans Harpe, som deres eget Barn, og kaldte hende Kraka. Hun blev haardt behandlet og maatte vogte Qvæg indtil Ragnar Lodbrok ved en Hendelse landede her og nogle af hans Folk traf paa Kraka, hvis Skjønhed og Klogskab fængslede dem saaledes, at Ragnar formedelst deres Roes selv blev nysgjerrig, og bød hende komme til sig „hverken klædt eller uklædt; uden at være fastende eller have spist; hverken ene eller ifølge med noget Menneske.“ Dette gjorde hun, og indtog saaledes Kongen, at han ægtede hende, og hun blev Moder til mange af hans berømte Sønner. Flere berømte islandske Slægter rose sig af at nedstamme fra hende.
At Kraka skulde være en Datter af Sigurd Fofnersbane strider mod al Tidsregning og de ældste Sange. Formodentlig har den kloge Kraka, som paa Grund af sin ringe Fødsel saa sig ringeagtet af Folket, foregivet at nedstamme fra denne berømte Helt. (Sagabibliothek 2, 93 og 478. Volsunga Saga C. 53. Ragnar Lodbroks Saga C. 4 og 5. Færøiske Qvæder samlede af Lyngbye 335–355).
Et færøisk Sagn kalder hende Osla, lader hende drive iland i en Kiste, og opdages af en fattig Mand ved Navn Kraka, der behandlede hende ilde, fordi hun var smukkere end hans Datter. Landets Konge, der var bleven Enkemand, vilde ingen anden ægte end den, der kunde passe hans afdøde Dronnings Klæder. Dette kunde Osla, som derpaa bliver Dronning, og da man bebreidede hende hendes ringe Herkomst, fremviser hun det Brev, hendes Moder havde lagt i Kisten, og da denne endnu var ilive, blev hun af hende erkjendt. Sagabibliotheket 3. 481.
Hvad Sagnets første Oprindelse angaaer, gjøre vi vist nok bedst i, med den lærde og skarpsindige P. E. Müller, at antage, „at det let kunde skee, at den romantiske Historie om Aslaug, der var almindelig bekjendt i Norge, kan have foranlediget Spangerhedes Beboere for nogle Aarhundreder siden, at ville for-
