Holmgang dræbte Bærserken Liotr Bleike, der havde udfordret
den unge Fridgeir paa Almheim, fordi han ei vilde
give Voldsmanden sin væne Søster tilægte. Sagnet fortæller,
at Fridgeir boede paa Almen og Liotr, som Almuen
kalder Liftur den Bleike, paa Sore-Vartdal, 2 Gaarde i
Ulfsteens Sogn paa Søndmør. Paa Grabukholmen ved
Rødø i Voldens Prestegjeld viser man Listurs Grav.
Om Eirik Blodøxe og hans Sønner vides intet Sagn,
med mindre man paa Harald Graafeld vil overføre Sagnet
om Kong Graa, der skal hvile i Kongshaugen paa Oppedal
|272i Hardanger. Paa Gaarden Ousen ved Dalsfjord
viste man for ikke længe siden hans trofaste Vaabenbroder
Arinbjørn Herses Grav.
Anm. Om de fire førnnævnte Haralds Sønner, som bleve dræbte af deres Broder Eirik see Snorre, Harald Haarfagers Saga C. 38, 46, 36 og om Hakon ibid. C. 40, hvor der berettes, at den 70 Aar gamle Harald med Thora, en Pige af fornem Byrd, der var fra Moster og derfor blev kaldet Morsterstang, havde en Søm Hakon, som fødtes paa det Sted, der siden kaldes Hakonar Heller og der ogsaa udaandede sit Helteliv Aar 960. (Hakons Saga C. 32). Om hans Grav see Budst. 5, 376; 6, 556 og 7, 443. Kraft 4. 659. 682. Om Listur see Eigils Saga, Schøning 2, 308, Strøm Beskr. over Søndmør 2, 453. Kong Graa Schnabels Beskr. over Hardanger Kraft 4, 780. Harald Graafelds Saga C. 7. Da Snorre i Olaf Tryggvasons Saga C. 13 beretter, at Harald og Arinbjørn faldt i et Søslag i Limfjorden, saa kunne de neppe ligge begravne i de Hauge, Sagnet angiver, hvis man ei vil antage, at deres Lig ere blevne førte tilbage til Norge. (Budstikken 5, 265, 518. Schønings Norges Historie 2den og 3die Deel. Eigils Saga).
Ormen var fæstet med Sola, en fager Mø, (hvis Fader var Smed og boede paa Lunde) som en mægtig Mand
