170
endnu bærer Navn af Graatehaugen, fordi de stode
her og græd over deres Mænd og Frænder, der faldt for
Birkebeinernes skarpe Sværd. En liden Bugt af Mjøsen,
tæt ved Gaarden, kaldes Gjemmeviken, fordi Bønderne
der efter Sagnet havde gjemt de Skibe, som de tilforn havde i
frataget Kong Sverrer.
Anm. Mundtligt. Dette skede omtrent 1177. Veiens Længde er 5 Rastir (Mile) og Navet Kjølveien forekommer allerede i Hakon Hakonsons Saga 136 (Kraft 2, 245. Sverres Saga Cap. 16). Den af Historien bekjendte Sverresti, som Sverrer 1178 maatte anlægge for at undgaae sine Fiender, skal efter Sagnet have været mellem Gamle- og Ny-Rundals Kløv. Kongstien eller Kong Sverres Stie erindres endnu og en Dal omtrent 1½ Miil østenfor kaldes endnu Sverredalen. Her slog Sverrer sandsynlig Leir, efter at være kommen gjennem Sverrestien. (Kraft, 4, 66, 689. Sverres Saga C. 20). En Dal, som Kong Sverrer skal have passeret paa en Reise fra Søndfjord til Sogn, kaldes ogsaa endnu til Minde om denne berømte Konge Sverresdal. (Budstikken 5, 570).
Kong Sverrer havde en Foged, som hedte Ivar Dapi. Denne havde oppe i Fylkisbygden (nu Hafslo i Sogn) faaet Øie paa en deilig Qvinde, i hvilken han forelskede sig; men Qvinden var selv ærlig og en ærlig Bondes Hustru. Ivar agtede ei derpaa. Dreven af sin Begjerlighed drog han til Bondens Gaard, hvor hans Anseelse letteligen aabnede ham Døren. Her misbrugte han Gjestfriheden og vilde bruge Vold mod Konen; men just som han tog hende i sin Favn, kom Manden til og slog ham paa Stedet ihjel med sin Hammer. Denne Hammer opbevares endnu som en Sjeldenhed i Hafslo. I Nærheden ligger Gildreskreden, en steil og smal Klev, imellem et brat Fjeld og en rivende Elv. Her blev en stor Deel af de Mænd,
