Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/210

Denne siden er ikke korrekturlest

174


paa Gaarden Hegernes findes en Steenbro og nogle Steenhobe, eller Rudera paa en øde Plads, hvor tilforn en mægtig Kjæmpe, Evind Hestekorn (faa kaldet fordi han var den første, som i Norge gav Heste Korn at æde) Norges Riges Kantsler, havde sit Slot. Denne Evind skal være bleven rettet paa Nordnes ved Bergen, fordi han voldtog Kongen af Norges Gemalinde, som han skulde føre fra Engelland til Norge.“ (Saml. til den danske Hist. 2, 3, 43). Den i Sagnet nævnte Ridder i Nøstedal har maaskee været Ridder Eilif i Naustdal, der i gamle Dokumenter nævnes 1308 og 1319, og som maaskee var en Søn eller Frænde af Eilifr, en mægtig Ridder og Baron, der boede i Naustdal og blev myrdet 1277. (Saml. til det Norske Folks Sprog og Historie 134).



Dronning Margreta.

I Opdal ved Dovrefjeld ligger en Sæterdal, som kaldes Drotningdal. Sit Navn, siger Sagnet, har den faaet efter Dronning Margreta, der paa en Reise over Fjeldet, i Taage og haardt Veir, forvildede sig og med sit Følge i denne Dal fandt et Tilflugtsted. Efter et andet Sagn blev hun forfulgt af den svenske Konge og for ei at opdages endog i denne afsides Dal vendte hun Skoene om paa sine Heste. Ved at tage Veien gjennem Drotningdalen undgaaer man den farlige Vaarsti.

Anm. Mundtligt og det kongl. norske Videnskabsselskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede 1, F. III. Om Calmarunionens berømte Stifterinde findes, saavidt vides, i Norge ei flere Sagn, naar undtages, at Thingelstad Kirkes gyldne Fløi, efter Almuens Beretning, skal være en Gave af hende. I Bahus derimod findes om hende følgende Sagn: Paa en Søreise fra Norge mistede Dronning Margreta sin største Guldring i Tyvekilen i Bahus, hvor hun laa for Modvind, og da hun ei kunde finde den igjen kaldte hun Stedet Tyvekilen. Ved hendes Ankomst til Guldbringa, som da havde et andet Navn, kom En og bragte hende Guldringen igjen. Glad udbrød Dronningen:, „Denne Gaard skal hede Guldbringa, og du skal have den