i Eie.“ (Oedmanns Bahus Beskrivelse 184). I Hormayers Taschenbuch 1839 Side 341 findes et Sagn om en bøhmisk Skræddersvend, der udgav sig for Margretas Søn Olaf og blev brændt.
Paa de Tider, Christian den Anden[1] søgte at udrydde den norske Adel, flygtede Christopher Skaktavel og hans Frue Margreta til Romsdalen, hvor de maatte leve som Bønder under andre Navne. End boer denne Æt paa Gaarden Helle, og Navnene Margreta og Christopher ere meget gjengse i denne Familie, hvis Adelsbreve for ikke mange Aar siden siges at have været i Behold.
Anm. Klüver 124. Skaktavel er en bekjendt adelig Familie, der eiede flere Sædegaarde i Landet. Af Norges gamle Adel findes nu kun faa Spor. Bønderne paa Harildstad og Bjølstad i Gudbrandsdalen skulde være Descendenter af Familien Bratt (Hiorthøy 2, 36, Kraft 2, 123) og Navnet Thord er gjennem Aarhundreder gaaet fra Mand til Mand i denne Slægt. (Budstikken 3, 195). Bønderne paa Qvaesberg og Sandbo, ligeledes i Gudbrandsdalen, paastaae at nedstamme fra den adelige Familie Gjæsling, og de paa Gaarden Valberg fra Iljarnerne. Af Familien Galtung findes Afkom og flere Minder paa Gaarden Thornes i Hardanger. (Budstikken 6, 675 og meddeelt).
Da de danske Høvdinger begyndte Kirkeforbedringen i det uforberedte Norge med at fængsle de katholske Bisper, jage Munkene
- ↑ Kongshavn ved Christiania skal efter Sagnet have sit Navn efter Christian II, som en Tid laa her med sin Flaade. Paa Akershus Rustkammer saa jeg i min Barndom en Rustning, som blev kaldet Christian den Andens.
