Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/227

191

Troldkattene, hvor de skrige, naar vi komme igjen skal vi besøge dem.“ — De fik dog snart Andet at tænke paa. De nærmede sig nu Kringlen, hvor Bønderne havde store Forskandsninger af Tømmer og Steen for dermed at knuse Skotterne, naar de kom paa Skraaningen mellem Fjeldet og Laugen-Elv. For at Fienden ikke skulde mærke Uraad havde de tildækket Alt med Løv og for at aflede hans Opmærksomhed, havde de, efter Raad af Arne Gunstad, stillet deres mindre krigsdygtige Mandskab paa Storøen i Laugen, hvor det skulde gjøre blind Allarm. Desuden lode de en Mand ride baglænds paa en hvid Hest over paa Øen med Befaling stedse at holde lige Linie med Skotternes Fortrop. Oppe paa Selsjordskampen, en Fjeldknat, hvorfra man nøie kunde oversee den omliggende Egn og den fremrykkende Fiende, havde man stillet en Pige, der godt kunde blæse paa Stut eller Horn og derfor kaldtes {{sperret|Pillar-Guri,. Hende paalagde man, at hun, naar Fienden var kommen paa et bestemt Sted, skulde støde i Hornet og derved bortdrage Skotternes Opmærksomhed og give Bønderne, som fra deres Baghold ei kunde see Fienden, det fornødne Tegn. Alt gik efter Ønske. Skotternes ortrop, der bestod af 60–100 Mand, drog gjennem Kringlen uden at mærke nogen Fiende. Nu kom Hovedstyrken. Guris usedvanlige og sørgmodige Toner lyde. De „muntre“ Skotter standse og svare hende med en Krigsmarsch. Atter lyde de samme Toner fra Selsjordskampens Tinde. Skotterne svare hende anden Gang. Flere Salver af Geværskud høres nu fra Storøen, men ingen Kugle rammer. Ved enhver Salve løfte Skotterne spottende paa deres Huer. Nu er det afgjørende Øieblik kommet. Berdon Seilstad tager Sigte af Sinklar selv, og for at være sikker paa, at hans Skud ei skal glippe, om Obersten endog var skudfri, havde han ladet sin Bøsse med sin Sølvhalsknap, som han havde tygget sammen. Skuddet falder, Kuglen rammer Sinklar i Panden over det venstre Øie, og han falder død ned paa det Sted, som endnu kaldes Sin-