conjungere sig med de Svenske som laae ved Baare Kirke, overfaldet
af Bønderne udi Kringlen og totaliter slagne med alle sine,
undtagen hans Frue og 3 Haandverksfolk, som Bønderne
havde nødig. Krag 13. Et med Elfenbeen indlagt Pistolskjæfte,
der efter Sagnet skal have tilhørt Sinclar, vises endnu paa
Museet i Christiania og et Krudthorn i Bergens Museum.
Paa Ødegaarden i Dovre findes Sinklars Pengeskrin og Krudthorn
og i Kjøbenhavns Museum hans Pistoler med Bogstaverne
A. S. paa. Krag 56. Denne Begivenhed er dramatisk
behandlet af Rahbek i Skottekrigen eller Bondebrylluppet i Gudbrandsdalen
og af H. Wergeland i Sørgespillet Sinklars Død,
og romantiseret af St. Wang i „Skottertoget.“ 2 Dele.
Tæt ved Gaarden Graffer i Lom findes en stor Bakke, der kaldes Raadsbakken, fordi en Deel af Loms Almue her raadslog om der skulde ile de øvrige Døler tilhjelp eller ikke. Da fremtraadte Skjelqvalegutterne (fra Gaarden Skjelgvale i Lom) og erklærede, at Skotterne alligevel ei kom til Lom og at Sagen altsaa ei kom dem ved. Udfaldet blev, at de vendte tilbage hver hjem til sit. Endnu maae Loms Indbyggere af de øvrige Gudbrandsdøler høre ilde for deres Fædres Seendrægtighed.
Anm. Hjorthøy 2, 66. Krag 28. En Gudbrandsdøl glemmer endnu sjelden, naar man kommer til det Sted i Storms deilige Ballade, hvor det heder „de Bønder af Vaage, Læssøe og Lom, med skarpe Øxe paa Nakken,“ at gjøre opmærksom paa, at Loms Almue svigtede.
Skotternes Fortrop, som uhindret havde passeret Kringlen, kom dog ei længere end til Gaarden Solheim, omtrent ¼ Miil derfra, førend Bønderne indhentede dem. Da disse
