lingsbø i Hedalen, hvor han sandt venlig Modtagelse og
forblev i 4 Aar. Han var Guldsmed og nedsatte sig siden
i Oslo. Saa godt gik det ei to Fanger paa Gaarden
Qvam og Sel. Da Opsidderne ikke sandt sin Regning
ved at føde dem Vinteren over, skjød de dem om Høsten.
Anm. Statholder Kruse skriver, at 134 Skotter bleve fangne, men Dagen efter skudte, undtagen 18, idet Bønderne sagde til hverandre, at Kong Majest. havde nok at føde udi samme 18, blandt hvilte vare Kapitain Ramsy, Lieutenant Mannerpange og Hr. Bryssy. Ved et aabent Brev af 3 Seet. 1613 skjenkede Christian IV Lars Hage Gaarden Hage og Gaarden Landnam, Lensmand Peder Randklev, en af Anførerne ved Kringlen, Nedre Randklev og Bardon Seielstad Øvre-Seielstad „dem og deres Arvinger til evindelig Eiendom for deres Troskab, Flittighed og Mandelighed udi sidste forledne Feide,“ og meddeelte deres Gaarde tillige Frihed for den Statens Jordebogsrettighed, som kaldes Foring. Arne Gunstad, der efter Sagnet udmærkede sig ved sin Tapperhed og overordentlige Styrke, skal have faaet samme Frihed for sin Gaard. Pigen Guri, siger Sagaen fik til Belønning Gaarden Rindal i Vaage, der siden blev kaldet Pillarviken. Paa Hage og Randklev boer endnu Lars og Peders Ætlinger. Bardons Slægt er derimod uddød. Sagnet fortæller, at Bardon siden blev stolt og overmodig. Sit Gevær førte han overalt med sig, selv i Kirken, hvor han holdt det mellem Benene. Tilsidst blev han som en farlig Person fængslet og ført til Kjøbenhavn, hvor hans Mod og Manddomsprøver dog atter forskaffede ham Frihed.
I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede herskede der saadan Frost og Tørke i Lessø, at ikke alene mange Bønder formedelst Hungersnød vandrede ud, men de Øvrige lode deres Gaarde ligge udyrkede, og sendte deres Plovjern til Akershus Slot for at vise, at de ingen Skatter kunde svare. Sognepresten Hr. Jens maatte med sin
