Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/232

Denne siden er ikke korrekturlest

196


Hustru Marit ogsaa forlade Hjemmet; men saa fattige vare de, at de hverken eiede Hest eller noget at leie en for, men Presten maatte sætte sin Hustru paa en Kjelke og selv trække hende over Isen til Gaarden Bottom, hvorfra de begge begave sig ud af Sognet.

Anm. Hjorthøy Beskr. over Gudbrandsdalen 2, 10. Maaskee tyder dette Sagn hen paa den store Hungersnød, som efter Historiens Vidnesbyrd traf Norge 1601, conf. Slange.



Ove Gedde.

Da Ove Gedde var paa sin Reise fra Ostindien, gjorde han i en heftig Storm det Løfte, at han vilde skjenke den første Kirke, han fik see, en Altertavle, hvis han blev reddet af denne Livsfare. Da Tjølling Kirke var den første, han fik isigte, forærede han samme ikke alene den Altertavle, som endnu findes der, men ogsaa to anseelige Messingstager, der endnu staae paa Alteret og ere forsynede med latinske Vers, der minde om ham og hans Brud, Dorthea Urne.

Anm. Mundtligt. Et Par lignende Messingstager findes ogsaa i Ekers Kirke. Ove Gedde er født 1594, grundlagde 1618 de danske Besiddelser i Ostindien, blev ved sin Hjemkomst Lehnsherre over Brunlaug og Nummedal og ægtede Dorthea Urne, en Datter af Knud Urne til Aasmark. 1624 fik han Opsigt med Kongsberg Sølvverk, og blev forlehnet først med Buskerud og siden (1640) med Bratsberg Lehn. 5 Aar derefter blev han Rigsraad og Rigsadmiral og døde den 17de December 1660.



Mandfjordfjeldet.

Da adskillige svenske Streifepartier i Kong Frederik III.s Tid trængte ind i Nordlandene for at udplyndre det