Side:Andreas Faye - Norske Folke-Sagn (1844).djvu/237

201

stedse stærkt i Isen her; det er ved det der springer Sprækker i den.“ I Spidsen for de Norske red en Vagtmester, der hedte Thore Hovland, og en anden Dragon, Paul Putten, som Veivisere; de vare begge fødte paa Ringerike, og begge, især den sidste, nøie kjendte. Den første fiendtlige Udpost, de stødte paa, ved Pladsen Batilrud, stod lenet op til Skigjerdet og sov. „Sover du Bror?“ spurgte Thore Hovland og hug med det samme Svensken ned. Den anden Udpost op imod Prestegaarden skjød de, sprængte saa i Fiirsprang op imod Gaarden, rev op Prestegaardsporten, som Fienden havde lukket, og stormede ind paa Gaardspladsen, hvor der blev den største Forvirring i blandt Fienden, der laae tryg om Stokilden og hvilede. Thore Hovland skjød igjennem Vinduet efter Løven, men traf ham ikke. Da Obersten mærkede Annas List, foer han efter hende med dragen Sabel og stak efter hende i Kjelderskabdøren, med det samme hun sprang ned igjennem den. „Din forbanna Jutetæve,“ sagde han. Derpaa løb han ud i Gangen og raabte: „Bitsla Hoppan! Bitsla Hoppan!“ men at det ikke skulde blive gjort, havde Anna sørget for. De bade Obersten overgive sig; men det vilde han ikke. Jag vil häller døe här änn hänga uti Sverike! svarede han og svoer at skyde den, som først nærmede sig. Ingen havde nu Lyst; men de Bagerste trængte de Forreste frem, En af disse faldt ogsaa for Oberstens Pistol. Alligevel blev nu han og Mange tagne tilfange. Resten blev dræbt eller fordreven. I Kampen var atter Thore Hovland og Poul Putten de Første. De to alene standsede ogsaa en heel Flok Fiender i Gudsgaardsgaden, og adspredte og fældede Mange af dem. Den anden Dag sendte de Svensker, der vare undslupne, En paa Speideri; de Norske havde da trukket sig tilbage til Steen. Han traf Anna Colbjørnsen, satte hende Karabinen for Brystet og spurgte, hvor Jutan nu var og hvor stærk?. „Hvad?“ sagde Anna, „tjener Du din Konge, for at skyde gamle Kjærringer ihjel. Hvor mange de ere, veed jeg ikke, men nu troppe de op bag